HISTORIEN OM MURANO GLAS

'Glasøen' Murano er en lille gruppe øer, der ligger i Lagunen ved Venedig omkring 3 kilometer nord for den større gruppe øer, der udgør byen Venedig.Kunst produceret af glas på de små øer har fascineret hele Europa og verden i mere end 500 år.

I perioden mellem 1860 og 1960 manifesterede glasproducenterne på Murano sig som ledende i verden af produktion af dekorative glasting. Det mest bemærkelsesværdige ved dette var, at det var anden gang Murano opnåede denne utrolige status – og der var mere end 500 år imellem. At lave glas i Lagunen ved Venedig stammer tilbage fra det 8. århundrede.

Men det var i 1291, at myndighederne i Venedig bestemte, at glaspusterierne og glasværkerne skulle flyttes ud til Murano der indtil da havde levet i forholdsvis ubemærkethed. Mange historikere har ment, at ordren havde sin baggrund i brandfaren, der hvilede over Venedigs overvejende træbygninger og den tætte befolkningsstruktur. Men meget tyder på, at det snarere var udtryk for isolation af de bedste glaspustere for at forhindre dem i at udbrede deres værdifulde kundskaber til fremmede.

Hvad gjorde Murano's glaspustere til noget specielt?

Lysekronerne fra Murano begynder også at blive berømte og familien, Vivarino, skaber - som Bellini'erne i Venezia - en ny stil langt fra den østerlandske byzantinske - en pittoresk stil, inspireret af naturen, rettet mod naturalismen, som dermed var med til at danne vejen for renæssancen. Man udviklede eller forfinede teknologier til krystalglas, lakerede glas, glas med guldtråde, mangefarvede glas osv. I denne storhedstid byggede de rige borgere i Venezia deres sommervillaer med tilhørende haver på øen, og indbyggertallet nåede helt op på 30.000. I dag bor der omkring 8.800 personer på øerne.

Fra begyndelsen af 1600-tallet mister byen betydning. Konkurrencen skærpes, bl.a. fra lande som Frankrig, og samtidig betød nye handelsruter, at Murano ikke længere fik samme strategiske placering. Nedgangen bliver for alvor mærkbar i begyndelsen af 1700-tallet, hvor mange paladser og villaer forlades, og haverne forfalder. Napoleons belejring i 1797 fulgt i 1814 af at Venedig blev indlemmet i Habsburg Slægten med base i Østrig fik store konsekvenser. Restriktioner og store afgifter blev pålagt Muranos glaspusterier, og antallet af fungerende glaspusterier faldt voldsomt – en overgang var der frygt for, at dette gamle håndværk skulle uddø. Men glaspusterne holdt sig i live, eller genopstod, således at den bemærkelsesværdige gamle teknik kunne overleve.

Den nye renæssance for byen begynder i begyndelsen af 1800 tallet, hvor en kunstskole blev startet ligesom et glas-museum i Palazzo Giustianian. Driftige forretningsfolk kom til øen, bl.a. betød det utrolig meget for øen, da en advokat fra Vicenza, Antonio Salviati, kom til med en vision om en ny niche på markedet, produktion af glasmosaik dels for at reparere de gamle mosaikker og dels for at skabe nye. Antonio Salviati forstod også at finde nye salgskanaler for Murano glasset. Murano glaspusterne havde endelig fundet den salgsperson, de så hårdt havde brug for at få fremvist deres evner i andre lande. I 1866 blev Venedig igen del af Italien – det betød nye skatter, men forretningslivet blomstrede på ny. Murano-glas bliver en international kendt specialitet.

Og som årene er gået er nye designere og dermed nye design blomstret. Interessant er, at designerne oftest er identisk med glaspusterne. Det er højt betalte kunstnere med titel af håndværkere, som ernærer sig ved at kombinere deres håndværk med kunst. Der er løbende blevet udviklet den ene mere komplicerede og spændende kreation efter den anden påvirket af de forskellige bevægelser og trends, som der har været igennem årene. Mange af glaspusternes kreationer er utrolige mesterværker. Udfordringerne fra den internationale kunstnerverden har stadig været stor, men for glaspusterne i Murano har det kun betydet et yderligere incitament i retning af fortsatte nye, kreative ideer.

Alle de Italienske lamper du kan købe hos Eye|4|design er lavet i Murano glas hvilket er din sikkerhed for den bedst tænkelige kvalitet.